<\/p>\n
N\u00e5r man ser Hoven i dag, skulle man ikke tro at der omkring 1850 kun var to g\u00e5rde af betydning, M\u00f8lleg\u00e5rden og Kirkegaard. Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig en krogaard. Man skal forestille sig et \u00e5bent landskab med heder, vandl\u00f8b og n\u00e6sten ingen tr\u00e6er, hvor det var nemt at se h\u00f8jde-forskellene i landskabet. \u00a0 Tirsbjerg i Paab\u00f8l og Svollibjerg mellem Stakroge og S\u00f8nder Omme og andre h\u00f8jere punkter ville kunne ses\u00a0 –\u00a0 for slet ikke at tale om udsigten fra<\/span> de to steder.<\/p>\n I 1906 var n\u00e6sten 20 % af sognets areal forvandlet til plantage, og derudover var en m\u00e6ngde l\u00e6- og hegnsplantninger vokset frem. Der m\u00e5 is\u00e6r n\u00e6vnes to foregangsm\u00e6nd for plantningen, nemlig h\u00f8jskoleforstander K. Kristensen, og \u00a0og g\u00e5rdejer og k\u00f8bmand Mouritz<\/strong> Jensen<\/strong>. Sidstn\u00e6vnte er ikke s\u00e5 kendt i dag, men her kommer en beretning om ham. Her er \u00a0hans egne erindringer.<\/p>\n Det nedenfor skrevne er en afskrift efter Mouritz Jensens h\u00e5ndskrevne, kortfattede erindringer. De er skrevet i et lille hefte uden bind \u2013 nogle ark af en ubrugt k\u00f8bmandsbog med kolonneinddeling for dato, tekst vedr. kundens konto og bel\u00f8b, gennemtrukket med tr\u00e6kpapirblade. Optegnelserne omfattede 27 sider. Skriften er ganske ensartet, n\u00e5r sidste side, her sidste afsnit undtages. Det synes at v\u00e6re skrevet p\u00e5 et senere tidspunkt, da skriften er spinklere og med mindre bogstaver. <\/em><\/p>\n F\u00f8rste side p\u00e5 h\u00e6ftets f\u00f8rste blad b\u00e6rer foroven p\u00e5skriften: <\/em><\/p>\n Regnskab for orgelen i Hoven Kirke. <\/em><\/p>\n Nederst p\u00e5 siden st\u00e5r:<\/em><\/p>\n Kirke og Kirkegaard \u2013 da jeg overtog gaard og handel. <\/em><\/p>\n Det kan bem\u00e6rkes at det gamle orgel i Hoven kirke bar \u00e5rstallet 1902,<\/em><\/p>\n H\u00e6ftet er alts\u00e5 ikke, som f\u00f8rst t\u00e6nkt, brugt til orgelregnskab, men optegnelserne m\u00e5 v\u00e6re foretaget i eller efter 1902, og – efter skriftens ensartethed at d\u00f8mme \u2013 i l\u00f8bet af kort tid. <\/em><\/p>\n Afskriften er foretaget af underskrevne, som ejeren af h\u00e5ndskriftet, fhv. gaardejer P. Pagh, Hoven, i 1971 gav mig lejlighed til at l\u00e6se. <\/em><\/p>\n (sign. Andreas B\u00f8gebjerg Andreasen)<\/em><\/p>\n 1840<\/strong> Jeg er s\u00f8n af g\u00e5rdfolkene i Houen Kirkegaard Jens Mouritzen og Ane Mette Kirstine Thomasdatter \u2013 f\u00f8dt d. 27 april 1840, som dette \u00e5r var konfirmationss\u00f8ndag \u2013 og bleven d\u00f8bt med navnet Mouritz Jensen efter min farfader, som allerede var d\u00f8d. Min mindre barndom kjender jeg ikke meget til, men 2 \u00e5r efter d. 25 februar <\/span><\/p>\n 1842 <\/strong>blev min broder Thomas f\u00f8dt \u2013 senere hen kom <\/span><\/p>\n 1846<\/strong> der en s\u00f8ster, som kun levede i et \u00e5r. Saa i <\/span><\/p>\n 1847<\/strong> kom der atter en s\u00f8ster Kirstine Sofie omkring 1847 havde jeg begyndt at (gaa) i skole til den nye degn Peder Birk, i den ny skole, som af 8te gaardm\u00e6nd, hvoraf min fader var en, var byget n\u00e6rmest som en protest imod de af den danske cancellie approberet skoleplan, som var, at der blev byget en skole med degnebolig norden for aaen p\u00e5 gaardejer Niels Berthelsens mark, og en skole i Paab\u00f8l hede vest for Paab\u00f8l b\u00e6k. <\/span><\/p>\n 1848<\/strong> Skolen herved kirken fik imidlertid efter lange stridigheder i sognet ret til at blive pladsen til hovedskolen hvor den fremdeles er. 1848 blev imidlertid et bev\u00e6get \u00e5r, ikke alene skolesagen, men der gik en frisk luftning gjennem folket, og opr\u00f8rskrigen kom, vor pr\u00e6st pastor Birkedal blev forflyttet til Ryslinge i Fyen; om ham denne sikkert gode pr\u00e6stemand har jeg ikke uden personlige minder, kun dette, at min fader og moder toge hen til bibell\u00e6sning hvor pr\u00e6sten var. <\/span><\/p>\n 1849<\/strong> var et strengt aar Min fader var handelsmand, is\u00e6r sm\u00f8rhandler, og ved at afs\u00e6tningen med saadan dengang daarligt sm\u00f8r, var i h\u00f8j grad uregelm\u00e6ssig tabte min fader forholdsvis, efter sin evne mange penge, Jylland blev belagt med vore<\/span><\/p>\n 1849 <\/strong>Fjender, og omkring 1ste juli kom de her, og forel\u00f8big indkvartering –<\/span><\/p>\n Jeg var dette aar eller maaske aaret forud avanseret til Faarehyrde over ca 100 faar, hvilke bestilling jeg beholdt i 6 aar, det vil sige jeg blev daglig S\u00f8ndag og S\u00f8gnedag hver morgen saadan kl. 5\u00bd purret ud, fik nogle stykker mad i en kurv, sendt ud p\u00e5 heden den hele dag, uden middagsmad og kom saa hjem om aftenen ved solnedgang, i h\u00f8j grad d\u00f8sig og doven, blev solbr\u00e6ndt i h\u00f8ieste grad, saa man n\u00e6sten var sort, som \u00f8vede en efter min mening en \u00f8del\u00e6ggende virkning p\u00e5 en drengs aandelige evner, som jo i forvejen ikke var alt for store, ved saadan lejlighed blev jeg ogsaa pr. stafet i form af en dreng, underrettet om, at jeg kunde s\u00f8ge til Kj\u00e6rhuset med min flok faar, og der tage et forel\u00f8bigt ophold, da tyskerne havde taget alt lejligheden i mit hjem i besiddelse, der var bleven fjendtlig indkvartering. Som bem\u00e6rket var mine oplevelser som Faarehyrde om sommeren meget faa og tarvelige, det som s\u00e6rlig interesserede mig var at lave vandm\u00f8ller ved en b\u00e6k og bygge huse af hedet\u00f8rv, naar jeg kunde faa forn\u00f8dent haandv\u00e6rkt\u00f8j og materialer \u2013 men det kneb meget haart. Om vinteren gik jeg i skole hver anden dag.<\/p>\n 1850 <\/strong>Aaret 1850 husker jeg ikke noget s\u00e6rlig, andet end at vore krigere havde hjempermission p\u00e5 grund af vaabenstilstanden, og 1851 kom jo freden.<\/span><\/p>\n 1852 <\/strong>kom jeg ud at tjene hos Gaardmand Lindbjerg Nielsen, Hulmose, hvor jeg fik en meget god plads som faare-og kv\u00e6ghyrde, og min venligste erindring er knyttet til disse ualmindelige kj\u00e6rlige og gode mennesker. – Min fader var med sine tab blevet tr\u00e6t af handelen og gik saa i kompagni med en ungkarl fra Grindsted.<\/span><\/p>\n 1853<\/strong> Forlod bemeldte handelsmand os og blev kromand i Billund Kro. \u2013 Og hertil kom saa en ugift mand ven navn Christen N\u00f8rgaard, som selvst\u00e6ndig overtog handelen, og min fader fik da forpagtningsafgiften kr. 120,00, der blev da byget et nyt hus til dette brug.<\/span><\/p>\n 1854<\/strong> blev jeg konfirmeret d 23 april af Pastor B\u00f8ttiger som foreg\u00e5ende vinter havde beredt mig med andre konfirmanter, B\u00f8ttiger var en kj\u00e6rlig og god mand, men hans kristelige opfattelse var vanskelig at fatte, for mig is\u00e6r. \u2013 Jeg skulle jo s\u00e5 i denne sommer v\u00e6re min faders karl, jeg var st\u00e6rk voxet, men kun f\u00e5 kr\u00e6fter, og jeg var ikke arbejdet voxen, og havde som s\u00e5dan kun lidt lyst til det, – og jeg var ikke mere end middelm\u00e5dig af min alder, daarlig haandgjerningst\u00f8j som tr\u00e6grebe, tr\u00e6skovle, som ikke var let at arbejde med. <\/span><\/p>\n 1855<\/strong> Indtog samme plads. Vi kj\u00f8rte dengang med stude som vi blev ved med til 1866 og det gik jo langsomt, uden liv. Jeg pl\u00f8jede, harvede, gravede hedet\u00f8rv, t\u00e6rskede, kort alt gik det ligesaa. <\/span><\/p>\n 1856<\/strong>\u00a0 Min farfar var i de senere aar og meget l\u00e6ngere tilbage, bleven noget forfalden til spiritus, han var is\u00e6r, naar dette havde faaet indpas, ikke s\u00e5 lidt umedgj\u00f8rlig, og streng ved mig. – Jeg skal villigt indr\u00f8mme, at jeg kunde have dygtigere end jeg var, og jeg var p\u00e5 16 aars alderen endnu ikke helt st\u00e6rk. Min moder var altid god imod mig – i 1856 blev min broder Thomas konfirmeret, og i 1850 var min s\u00f8ster Sophie og i 1855 var min broder August f\u00f8d.<\/p>\n 1857<\/strong> var min fader svagelig og havde i slutning af aaret tuberkuloseanfald. Den store pengekrise kom, og mangel for penge blev f\u00f8lelig, ogsaa for min fader, men det kom han over, den 1.novbr. flyttede jeg til Peder Grene som karl, hvor jeg var et \u00e5r, og der var noget at l\u00e6re. Peder Grene og hans kone var s\u00e6rdeles dygtige folk, og jeg havde det ret godt, jeg var dengang bleven st\u00e6rkere, og vilde nok arbejde, som jeg og fik lov til, men<\/span><\/p>\n 1858<\/strong> d. 6 juni d\u00f8de min far af tuberkulose, og min moder sad saa tilbage med 5 b\u00f8rn, en lille hedegaard der til dels var fors\u00f8mt med en gj\u00e6ld af 3500 kr., og jeg den \u00e6ldste af b\u00f8rnene der var ude at tjene, bes\u00e6tningen var 10 kreaturer uden heste ca. 30 hedefaar og 1 so, den 1. novbr. 1858 kom jeg tilbage til mit f\u00f8dehjem, jeg havde tjent 24 specier (96 kr.), disse havde jeg med hjem, og der var brug for pengene, – der blev lejet en karl to dage i ugen og en pige, – der var smaa kaar, min moder vilde frem for alt indskr\u00e6nke bekostningen, og jeg havde jo nogen lyst til at pr\u00f8ve lidt. Men penge havde man ikke. <\/span><\/p>\n 1859<\/strong> Min fader havde i 1857 slaaet sig sammen med en mand i N. Grene og lavet en stemv\u00e6rk, saa engen kunde blive vandet, men kun hovedkanalen var kastet \u2013 naboen i Kj\u00e6rhuset klagede over opstemning af vandet, og jeg indsaa at stemv\u00e6rket ikke var p\u00e5 det rette sted. – Jeg begyndte s\u00e5 med at f\u00e5 jorden udskiftet, som hidtil var i f\u00e6llesskab med annexgaarden, fik stemmev\u00e6rket flyttet, og fik hovedkanalen og en del engvandingsarbejde gjort, hvad jeg og karlen kunne udrette men ikke mere. Vi arbejdede om vinteren baade i frost og t\u00f8, naar vi kunde v\u00e6re ude, og pigen r\u00f8gtede kreaturerne.<\/span><\/p>\n 1860<\/strong> og alt gik jo saadan nogenlunde – Kort f\u00f8r min faders d\u00f8d var 2 unge karle fra Grindsted Jens Jacobsen og Anders P. Iversen kommet til os og faaet handelen, og Chr.- N\u00f8rgaard var flyttet til S\u00f8nder Omme, og d\u00f8d der, min broder var imidlertid hos enken, og bestyrede handelen der, men saa flyttede n\u00e6vnte A. P. Iversen til S.Omme og giftede sig med enken og min broder Thomas fik part i forretningen her sammen med Jens Jacobsen, hvilket arrangement s\u00e6rlig skyldes A.P. Iversen md hensyn til at min broder som dengang kun var 16 aar kom i saa ansvarsfuld stilling, men som han dengang, og altid siden har klaret ganske godt..P. <\/span><\/p>\n 1861<\/span><\/strong> Jeg blev jo ved at drive gaarden, og kj\u00f8re med stude. H\u00f8iskole kjendte jeg intet til og tilskud kunde ikke faaes, og raad havde man ikke, vore kaar var jevnstrenge, vi havde sparsomt, men kom godt ud af det med hinanden, og mine fors\u00f8g i flere retninger kostede ingen synderlig penge. – Stor bes\u00e6tning is\u00e6r i det udvendige var bleven betydelig bedre, maaske og gj\u00e6lden var stegen 1 a<\/span> 200 kr., men stillingen var bedre, vi avlede is\u00e6r mere h\u00f8 \u2013 jeg begyndte ogsa at f\u00e5 noget pl\u00f8jet i heden og Mergel kastet. <\/span><\/p>\n 1862<\/strong> m\u00f8dte jeg til session og blev indskreven til sygepasser (trainkusk dengang), f\u00f8r\u00f8vrig gik alting sin jevne gang og lidt bedre, men saa kom <\/span><\/p>\n 1863<\/strong> og jeg meldte mig i april til tjeneste, men fik en stillingsmand leiet for 80 rigsdaler i alt, denne var dengang tjener ved den gamle Gen. Moltke og jeg fik der mine papirer (leiekonrtakt) i orden, min f\u00e6tter K. Jensen fra Aadum, som var i Kj\u00f8benhavn for at studere var mig s\u00e6rdeles behj\u00e6lpelig, og min gamle morbroder Jens M\u00e6ller laante mig penge til at leje for. Men i slutningen af 1863 kom indkaldelser og<\/span><\/p>\n 1864<\/strong> s\u00e5 den ulykkelige krig i 1864 – og atter indkvartering her som andre steder i landet. <\/span><\/p>\n 1865 <\/span><\/strong>blev jeg forlovet med Kathrine Marie Jensen fra S. Felding, og den 1. Januar var jeg indtraadt som kompagnon med min broder Thomas, idet hans hidtidige kompagnon Jens Jacobsen var flyttet til Aadum, dette skifte skete p\u00e5 min opfordring, og vistnok n\u00e6ppe til min broders fordel, men af hensyn til mig, et ret smukt tr\u00e6k af ham, is\u00e6r naar man bet\u00e6nker at jeg ikke havde den store \u00f8velse, ikke som J.J. kapital 7000 kr, \u00a0<\/span>og i ham en solid mand. <\/span><\/p>\n 1866<\/strong> blev jeg gift d. 27 mai, og jeg fik efterh\u00e5nden en ret god st\u00f8tte i form af kapital som medgift, men is\u00e6r hendes mere end trofaste arbejde i hjemmet, hendes hyge, hendes omsigtsv\u00e6kkende evner med en klar forstand \u2013 og frem for alt hendes trofaste kj\u00e6rlighed som til mig og hendes b\u00f8rn var uforandret fast og godt i de 28 aar hun levede . Hendes minde i kj\u00e6rligste erindring.<\/span><\/p>\n 1867 <\/strong>fik vi en datter som i daaben fik navnet Mette Kirstine efter min moder – Handelen gik for\u00f8vrig nogenlunde, men mine mange udgifter . . . . . . . og til forskjellige ting som Bryllup, bygerie ved stuehuset, hvor der blev tilbyget . . . . . . .aft\u00e6gtslejlighed og . . . . . . . ,ligesom butikken blev flyttet hen i stuehuset l\u00f8b op til mange penge, og aaret sluttede med underbalangse, saa jeg var fattigere paa penge, men min ind og ud . . . . var bedre, dertil kom, at jeg ved overtagelse af gaarden kom til at skylde i alt til mine s\u00f8dskende og andre 7000 kr. og aft\u00e6gt til min moder, men denne aft\u00e6gt har aldrig skadet mig, forholdet var altid godt mellem hende og min kone, og moder hjalp os meget ved b\u00f8rnene og alt arbeide, hun var i sandhed en god kone, min moder. <\/span><\/p>\n 1868<\/strong> Min broder fortsattes s\u00e5 handelen sammen med mig og alt gik godt nok, men da den \u00e5rlige status som altid blev optaget, betingede, at min broder aarlig lagde sit overskud og renter tilside som . . . till\u00e6g af forhen indvunden kapital snart blev mange penge. Men jeg havde n\u00e6sten \u00e5rlig underskud. Jeg havde jo familie, og min gaard forbedrede jeg, og det tog penge.<\/span><\/p>\n 1869<\/strong> br\u00e6ndte natten f\u00f8r vor n\u00e6st\u00e6ldste datter skulle i kirke 1 t\u00f8rvehus, med alle mine tildels nye vogne, (4 vogne) deraf 1 fladvogn med. . . . . . . . . . og det var en guds lykke gaarden blev bevaret, tillige br\u00e6ndte 2 huse som var bestemt til kartoffelm\u00f8lle og 1. . . . . . \u2013 vi kunne ikke forst\u00e5 hvorfra ilden kom. <\/span><\/p>\n 1870 <\/span><\/strong>kom et projekt i gang om en st\u00f8rre vandingskanal fra \u00d8rb\u00e6k hertil og N\u00f8rre Grene, med 2\/3 af vandm\u00e6ngden taget fra S\u00f8nder Omme aa ved Baggesgaard, men dette blev ved en landv\u00e6senskommision n\u00e6gtet af lodsejerne p\u00e5 nordre side af aaen, og projektet saa umulig. Jeg var dengang en yngre mand, og var tilbudt 2 kubikfod<\/span> vand i sekundet efter Hedeselskabets maaling, og var bleven glad ved at faa dette vand til de t\u00f8rre agre. Men nu var denne udm\u00e6rkede plan \u00f8delagt til stor tab og til \u00e6rgrelse for vi lodsejere, men ogs\u00e5 for Kaptain Dalgas, og K. Kristensen, som var degn her. <\/span><\/p>\n Chr. Johnsen og jeg optog s\u00e5 projektet p\u00e5 det grundlag at kun den halve str\u00f8m blev optaget som f\u00f8r n\u00e6vnt ved Baggesgaard, og at vi saa alle sammen maatte n\u00f8jes med vandet, som kunne blive, og saa blev planen f\u00f8rt igennem, jeg blev formand og kasserer, og Chr Johnsen tilsynsf\u00f8rende ved arbejdet, og alt blev udf\u00f8rt s\u00e5ledes, at det stadig er en gl\u00e6de at faa den frugtbarhed som n\u00e6vnte kanal for\u00e5rsager for gr\u00e6s og for korn i saa store og gode m\u00e6ngder, at disse f\u00f8rhen t\u00f8rre ejendomme i \u00d8rb\u00e6k og N\u00f8rre Grene og til min gaard, nu om sommeren hverken fattes gr\u00e6s eller h\u00f8 eller korn. – – Alt gik godt, og jeg drev min gaard godt, havde stort handel, og vi var raske alle sammen \u2013 Gud ske tak for al hans godhed \u2013 dog m\u00e5tte jeg ved dette aar slutte med en underbalangse af 1200 Rigsdaler p\u00e5 grund af tab p\u00e5 sm\u00f8r i vor forretning, jeg var ikke glad derved – men tog tr\u00f8stig fat paa ny – og lykken kom igen.<\/p>\n 1871<\/strong> gik det bedre og jeg fik stadig min gaard drevet og med mergel og engvanding og havde nu 3 heste og 24 kreaturer. Jeg plantede ved min gaard og fik efterhaanden en smuk have og l\u00e6plantning og vi vare glade derved. <\/span><\/p>\n 1872 <\/strong>d\u00f8de vor lille Karen ved slutning af aaret, min broder blev gift og kom til Lindbjerg M\u00f8lle \u2013 og min \u00e6ldste s\u00f8ster var bleven gift i 1870. Folkeholdet blev jo noget anderledes derved. Imidlertid opl\u00f8stes vor kompagniskab ikke f\u00f8r 1874, da hver fik sit. <\/span><\/p>\n 1873<\/strong> bygede jeg en temmelig stor ladebygning, min s\u00f8ster Sophie blev gift og kom til Juellingsholm, hvor hendes mand blev kj\u00f8bmand, men ulykkeligvis gik det helt galt, saa at han maatte akkordere, og senere gaa helt fallit., jeg tabte der ca. 5000 kr. i 1877 \u2013 78, det var et haardt st\u00f8d – jeg tog dog atter alvorlig fat paany arbejde personlig mindst for to i min boutik og kontor, stod op kl. 2-3 om natten baade vinter og sommer, arbejde p\u00e5 min kontor til dag, og gik saa i min boutik til kl. 9 aften, og tilsaa i mellemtiden min gaardsbedrift, saaledes gik det i 5 \u2013 6 aar. <\/span><\/p>\n 1874<\/strong> Jeg havde indtil da et godt helbred, men saa fik jeg mavekatarh, en dengang ikke saa kjendt sygdom som nu, min kj\u00e6re hustru begyndte at v\u00e6re mindre rask men var utr\u00e6ttelig i sit arbejde.<\/span><\/p>\n 1875 <\/strong>Vi havde i december 1873 atter faaet os en lille s\u00f8d pige som vi ogsaa kaldte Karen, men i julen 1875 forlod hun os, et lille velsignet barn, saa god og saa s\u00f8d som b\u00f8rn kan v\u00e6re, en ondartet lungebet\u00e6ndelse gjorde i 4 dage ende paa det. I kj\u00e6rlig minde lever hun.<\/span><\/p>\n 1876<\/strong> Fik jeg i slutning af aaret en s\u00f8n (d. 6. november) som vi kaldte Jens efter min fader. Min kone var ikke altid saa rask, men laa n\u00e6sten aldrig til sengs. Jeg var nu ene om handelen (ikke kompagniskab) og jeg var p\u00e5 f\u00e6rde saa godt jeg kunne, jeg havde ikke f\u00e5 folk dels til engarbejde og andet, men ikke mere end 1 handelsbetjendt, og 1 l\u00e6rling, vi havde en meget stor oms\u00e6tning, den gamle Hans Knudsen som kj\u00f8rte min fragt brugte n\u00e6sten altid 3 heste og kom daglig hertil fra \u00d8lgod, men s\u00e5 kom ulykken med 1877.<\/span><\/p>\n 1877 <\/strong>Min svogers fallit og flere fallitter ramte mig og gav mig et tab p\u00e5 cirka ialt 7000 kr. Jeg maatte jo tage det som det var, man var inderlig kjed af det, ikke alle mine personlige tab, men skammenm for min familie, og de vare nu uden erhverv, det var streng. Imidlertid vedblev min forretning ar florere, og jeg tjente penge – og mine venner hjalp mig, s\u00e6rlig vil jeg n\u00e6vne dav\u00e6rende sognefoged Jens C. Madsen Nedergaard, som laante mig 5000 kr. kontant og tilb\u00f8d mig desforuden at optage laan for min skyld i sin gaard, noget jeg ikke tog imod men takkede ham ret inderlig for hans \u00e6rlige villie, han var min kones morbroder, en god og kj\u00e6rlig mand, hans minde leve, med inderlig tak. Ogsaa min egen morbroder var mig god, laante mig 12000 Rd uden bevis eller pant, og i denne kritiske stilling, som ovenfor er n\u00e6vnt, faldt samtalen ogsaa paa vort store mellemv\u00e6rende og da jeg tilb\u00f8d ham pant, var han saa \u00e6delmodig, at han afslog det.<\/span><\/p>\n 1878 <\/strong>Atter gik mine sager godt. Den store ulykke med min svoger skadede mig ikke personlig, jeg n\u00f8d fremdeles stor tillid ude og hjemme.<\/span><\/p>\n Jeg erindrer nu, at jeg i 1870 blev valgt ind i sogneraadet tillige med Anders Jensen Barslund og Jens Madsen Paab\u00f8l, forhen var i sogneraadet Gaardejer Chr. Jensen \u00d8rbek og Chr Enevoldsen Dyrvig, for min part var jeg ikke tilstr\u00e6kkelig moden til at varetage dette hverv, det indser jeg nu, jeg var imidlertid de 6 aar i sogneraadet hvoraf jeg var formand i 3 aar. Samtidig var jeg taxationsformand til den almindelige brandforsikring for landbygninger og nogle flere tillidshverv saa jeg havde jo nok temlig meget – i de sidste 3 aar jeg var i sogneraadet kom 2 ny medlemmer.<\/p>\n S\u00e5 vidt erindringerne. Vi ved ikke, om Mouritz her efterladt sig andet erindringsstof. Det er i hvert fald ikke kommet frem.\u00a0 I 1878 var Mouritz 38 \u00e5r. Men der\u00a0 skulle ske meget mere, f\u00f8r han d\u00f8de p\u00e5 Statshospitalet i Risskov i 1916.<\/p>\n \u00a0<\/strong>Mouritz Jensens historie er udf\u00f8rlig beskrevet i bogen \u00a0“HOVEN KIRKE – Historiske fort\u00e6llinger” af \u00a0Niels Aage Thomsen, \u00a0Hoven udgivet 2014 p\u00e5 Hoven Lokalarkiv.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r man ser Hoven i dag, skulle man ikke tro at der omkring 1850 kun var to g\u00e5rde af betydning, M\u00f8lleg\u00e5rden og Kirkegaard. Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig en krogaard. Man skal forestille sig et \u00e5bent landskab med heder, vandl\u00f8b og … L\u00e6s resten