![\"Sundahl\"](\"https:\/\/www.solhus.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/08\/Sundahl.jpg\")
<\/a><\/p>\nJeg er vokset op i et hjem med klaver – et opretst\u00e5ende af m\u00e6rket A.C Sundahl & Co. \u00a0K\u00f8benhavn. Det var af n\u00f8ddetr\u00e6, og med nogle gevaldige udsk\u00e5rne st\u00f8tter under spillebordet. – \u00a0Af \u00a0Knud M\u00f8ller (Hornung og M\u00f8ller ) blev m\u00e6rket i 1908 karakteriseret som: “nedgang \u00a0i kvalitet \u00a0 – \u00a0 efterh\u00e5nden rent marskandiserarbejde”. \u00a0Dette vidste ingen noget om da vi brugte det, og da instrumentet var \u00e6ldre, formentlig fra omkring 1870, kan vi jo v\u00e6re ligeglade. \u00a0Vi havde megen forn\u00f8jelse af det. Det var dog ikke med hel jernramme, Men det lykkedes at holde det i spilleklar stand. \u00a0Min far spillede en del p\u00e5 det, og det blev \u00a0brugt \u00a0i familiens sk\u00f8d, og ikke mindst til musikledsagelse \u00a0til de m\u00f8der, der blev holdt i pr\u00e6stegaarden gennem tiden. \u00a0Det overlevede endda en flytning til hotellets sal, hvortil det var udl\u00e5nt i anledning af en koncert \u00a0med Kgl.Kammersanger Thyge Thygesen, som omg\u00e5ende \u00a0kasserede hotellets eget klaver ved \u00a0pr\u00f8ven. \u00a0Heldigvis var der hj\u00e6lp at hente i pr\u00e6stegaarden. Og min far har garanteret hjulpet \u00a0ved flytningen. En af hans spidskompetencer. \u00a0Han var i mange \u00e5r formand for ungdomsforeningen, \u00a0og der gik frasagn om hans kr\u00e6fter, n\u00e5r et klaver skulle flyttes op eller ned af scenen, hvilket skete j\u00e6vnt hen. \u00a0( Det med kr\u00e6fterne blev ogs\u00e5 udnyttet n\u00e5r der var elementer ved ungdomsforeningens baller, der skulle dysses ned, eller rent ud sagt smides ud, har jeg \u00a0h\u00f8rt)<\/p>\n
Jeg holdt ogs\u00e5 af at klimpre \u00a0p\u00e5 det, s\u00e5 meget, at mine for\u00e6ldre syntes at jeg skulle l\u00e6re det rigtigt. \u00a0Jeg blev derfor sat til undervisning hos f\u00f8rstel\u00e6rerens kone, som var en udm\u00e6rket pianist. Vi levede dog ikke op til hinandens gensidige forventninger, s\u00e5 arrangementet blev afbrudt.<\/p>\n
Da jeg senere kom p\u00e5 Brejninggaard Efterskole, \u00a0havde nogle af kammeraterne \u00a0en harmonika med. \u00a0Jeg fik lov at l\u00e5ne flere forskellige af dem, s\u00e5 jeg fik kendskab til b\u00e5de toradet diatonisk harmonika, og til almindelig kromatisk med tangenter. \u00a0Efter efterskolen kom jeg i l\u00e6re, og en dag, hvor jeg var ude hos en kunde \u00a0for at lave noget ved en radiator, opdagede \u00a0jeg p\u00e5 loftet en nogenlunde stor harmonika af \u00e6ldre dato. Da den tilsyneladende ikke blev brugt, spurgte jeg, om jeg kunne l\u00e5ne den, og det var der ikke noget i vejen for. Den havde jeg s\u00e5 en tre \u00e5rs tid, og spillede \u00a0j\u00e6vnligt p\u00e5 den. \u00a0Men en dag var jeg udl\u00e6rt, og skulle rejse. \u00a0S\u00e5 m\u00e5tte harmonikaen afleveres igen.<\/p>\n
Et par \u00e5r efter tog jeg til Gr\u00f8nland. \u00a0P\u00e5 basen i Thule \u00a0m\u00f8dte jeg en fyr, som havde sin harmonika til salg. Han skulle rejse hjem, og manglede vist i\u00f8vrigt penge til at betale noget klatg\u00e6ld, s\u00e5 jeg k\u00f8bte instrumentet af ham. \u00a0Jeg gav 75 dollars for den. \u00a0Jeg kendte modellen, som jeg \u00a0havde set i \u00a0Alfred Christensens katalog til en pris af 1990 Kr. \u00a0Og det var mange penge dengang. \u00a0Det var en 3-koret Excelsior 41\/120. Den har jeg haft meget gl\u00e6de af, b\u00e5de p\u00e5 Gr\u00f8nland, og efter at jeg kom hjem.<\/p>\n
F\u00f8rst i 80-erne kom jeg til at spille folkemusik, og kom med i bandet “Savsmuld”, \u00a0som i l\u00f8bet af 25 \u00e5r spillede til en del fester, f\u00f8dselsdage, bryllupper, og den slags. \u00a0Det har nu ligget stille nogle \u00e5r, men er ved at blive genoplivet. – \u00a0Men det var instrumenterne -. \u00a0 \u00a0 \u00a0Vi skriver nu 2012. – \u00a0 \u00a0 Jeg syntes efterh\u00e5nden, at den gamle harmonika var for stor og tung, \u00a0jeg brugte n\u00e6sten flere kr\u00e6fter p\u00e5 at b\u00e6re den og h\u00e5ndtere den, end egentlig at spille, s\u00e5 noget m\u00e5tte ske. Enten skulle jeg holde op med at spille, eller der skulle findes p\u00e5 noget andet. Harmonikaen var mindst 50 \u00e5r gammel, og s\u00e5 ikke s\u00e6rlig godt ud, efter at have v\u00e6ret med rundt s\u00e5 mange steder. Men den spillede godt. \u00a0 – \u00a0Jeg satte den til salg i Den Bl\u00e5 Avis til en rimelig pris, og den blev hurtigt solgt. \u00a0For pengene, + en del flere, \u00a0k\u00f8bte jeg en ny ROLAND digital harmonika, som er noget mindre, vejer ca. det halve, men kan meget mere. \u00a0Den har mange flere stemmer end et traditionelt instrument, og mulighed for at justere en m\u00e6ngde \u00a0egenskaber. \u00a0Jeg tror, jeg beholder den.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Det h\u00f8rer med til historien, at vi ogs\u00e5 har et klaver i huset. \u00a0Efter f\u00f8rst at have haft et gammelt opretst\u00e5ende , der ikke kunne holde stemningen, var jeg p\u00e5 udkik efter et elektrisk, men udbuddet af den slags var ikke stort \u00a0omkring 1980, og jeg endte med at k\u00f8be et traditionelt pianette, som kun var brugt i et \u00e5r. \u00a0Prisen var rimelig, \u00a0men jeg aldrig v\u00e6ret vild med, at det skulle stemmes igen og igen. \u00a0(s\u00e5 det blev det ikke\u00a0 tit). Men tiden har arbejdet for mig. Der er gennem \u00e5rene sket en stor udvikling i digitale instrumenter. \u00a0– \u00a0 \u00a0Og til min 70-\u00e5rs dag fik jeg s\u00e5 et nyt el-klaver af min kone. \u00a0Hvilken gave! – og det skal aldrig stemmes! \u00a0Foruden alle de andre ting , som det kan. \u00a0Det kan vi begge have gl\u00e6de af i mange \u00e5r.<\/p>\n Vi skriver nu december 2016.<\/p>\n For cirka et \u00e5r siden skiftede jeg igen instrument. Den digitale harmonika havde mange fine lyde, ogs\u00e5 mange harmonikalyde, men kunne ikke reagerede ikke godt p\u00e5\u00a0 tr\u00e6k\/tryk i b\u00e6lgen, som jo er med til at give en traditionel harmonika dens dynamik. Selv om den var lavet med mulighed for flere indstillinger for b\u00e6lgf\u00f8lsomhed var det ikke nok. Der var i det hele taget flere konstruktionsfejl. Den kunne heller ikke spille med nogen s\u00e6rlig styrke, f\u00f8r jeg afkortede reguleringsmekanismen med ca. 1 mm. Derudover var den d\u00e5rligt konstrueret, idet jeg var ved at tabe den, da basremmen efter 2 ugers brug faldt af. Det viste sig, at basremmens bef\u00e6stigelse i kabinettet var alt for svagt udf\u00f8rt, og m\u00e5ske af en forkert plasttype. \u00a0F\u00e5 det lavet under garantien ? Niks. S\u00e5 skulle jeg undv\u00e6re den i ubestemt tid, og problemet ville sikkert gentage sig. \u00a0Jeg reparerede den selv, \u00a0p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 jeg kan garantere at det samme aldrig vil ske igen. (Jeg er jo udl\u00e6rt smed, men det blev nu lavet med epoxy-lim og tr\u00e6) \u00a0Men som sagt – jeg satte den til salg efter ca. et \u00e5r,\u00a0 og gik p\u00e5 udkig efter et andet instrument. Det var ikke let, da jeg stillede nogle krav. \u00a041\/120 instrumenter vrimler det med til rimelige priser, men jeg gik efter 37\/96.<\/p>\n Jeg var heldig at finde en BalloneBurini, \u00a04 koret, \u00a01 x 16\u00b4 og 3 x 8\u00b4 stemmer, alts\u00e5 rigtig musette. \u00a0Det var lige, hvad jeg \u00f8nskede , og prisen var rimelig i privat handel.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg er vokset op i et hjem med klaver – et opretst\u00e5ende af m\u00e6rket A.C Sundahl & Co. \u00a0K\u00f8benhavn. Det var af n\u00f8ddetr\u00e6, og med nogle gevaldige udsk\u00e5rne st\u00f8tter under spillebordet. – \u00a0Af \u00a0Knud M\u00f8ller (Hornung og M\u00f8ller ) … L\u00e6s resten <\/a><\/p>\n<\/p>\n<\/a><\/p>\n