{"id":281,"date":"2013-10-26T11:40:35","date_gmt":"2013-10-26T11:40:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.solhus.dk\/?page_id=281"},"modified":"2020-12-10T22:50:55","modified_gmt":"2020-12-10T22:50:55","slug":"pa-landet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.solhus.dk\/?page_id=281","title":{"rendered":"P\u00e5 landet"},"content":{"rendered":"

Da jeg i 1953<\/strong> n\u00e6rmede mig de 12 \u00e5r,\u00a0 havde jeg efterh\u00e5nden\u00a0 f\u00e5et en selvst\u00e6ndighedstrang, der af og til gav anledning til konflikter\u00a0 derhjemme. Jeg fik skyld for at v\u00e6re trodsig,\u00a0 og\u00a0 havde ogs\u00e5 bryderier med mindre s\u00f8skende. Derfor var det fornuftigt, at vi aftalte, at jeg skulle have plads p\u00e5 landet for sommeren.\u00a0 Far aftalte med \u00e9n af sine hjemmev\u00e6rnskammerater at jeg skulle\u00a0 tjene hos ham i de 5 sommerm\u00e5neder, hvor jeg alligevel kun skulle i skole een eller to formiddage om ugen. – ( Den vestjyske skoleordning. ) L\u00f8nnen skulle v\u00e6re\u00a0 200 kr. for hele sommeren, + kost og logi. Det var m\u00e5ske i underkanten af, hvad man kunne opn\u00e5, men jeg generer ingen ved at sige at det ikke var det landbrug i sognet der blev\u00a0 drevet mest effektivt.\u00a0 \u00a0\u00a0S\u00e5 l\u00f8nnen har nok v\u00e6ret meget tilpas.\u00a0 Til geng\u00e6ld var b\u00e5de manden og konen um\u00e5delig rare, og jeg blev sandt at sige ikke overanstrengt.\u00a0 Jeg har for eksempel oplevet, at blive sendt i marken n\u00e5r jeg var f\u00e6rdig med min middagspause\/s\u00f8vn ved 13-tiden, for at afvente mandens komme. Vi skulle sammen radrense i roerne, han skulle k\u00f8re traktoren, og jeg skulle sidde bag p\u00e5 maskinen og styre den.\u00a0 Jeg ventede l\u00e6nge i et l\u00e6hegn, og faldt vist i s\u00f8vn. Jeg v\u00e5gnede ved at den \u00e6ldste af b\u00f8rnene kaldte p\u00e5 mig, han var blevet sendt op for at kalde mig hjem til eftermiddagskaffen. \u00a0– \u00a0Grunden til at vi blev forsinket kunne ogs\u00e5 v\u00e6re, at\u00a0 posten gerne kom med avisen mellem 1230 og 1300.<\/p>\n

Jagten p\u00e5 den lille g\u00e5rd var lejet ud, dog s\u00e5dan at manden ogs\u00e5 selv m\u00e5tte g\u00e5 p\u00e5 jagt. Der var masser af dyr, hjortevildt s\u00e5 vi tit p\u00e5 markerne, der gr\u00e6nsede op til skoven.\u00a0 Der var ogs\u00e5 mange harer, fasaner og agerh\u00f8ns. Og vi h\u00f8rte hver dag hunden g\u00f8 efter de egern, der l\u00f8b rundt i fyrretr\u00e6erne omkring g\u00e5rden, der var rigtig mange egern. Dem blev der dog\u00a0 ikke\u00a0 drevet jagt p\u00e5.<\/p>\n

Vi fik af og til bes\u00f8g af den mand, der havde lejet jagten. Han var altid kl\u00e6dt i j\u00e6gert\u00f8j, og lod til at v\u00e6re et friluftsmenneske. Somme tider medbragte han en tam ugle,\u00a0 som han satte op i et h\u00f8jt tr\u00e6 , t\u00f8jret til en gren. S\u00e5 snart en krage fik \u00f8je p\u00e5 den, tilkaldte den de andre krager, og s\u00e5 blev der et postyr. Kragerne kredsede om uglen, men gjorde den aldrig noget.\u00a0 Deres skrig tilkaldte flere krager, og imens l\u00e5 j\u00e6geren p\u00e5 lur med sit gev\u00e6r, og sk\u00f8d kragerne ned \u00e9n for en. Og det var netop hensigten: at regulere kragebestanden.<\/p>\n

N\u00e5r der var blevet skudt nok, fik uglen fri, og sad s\u00e5 og s\u00e5 p\u00e5 at manden og j\u00e6geren tog sig \u00a0et spil kort og en kop kaffe, gerne \u201den lille sort\u201d. J\u00e6geren medbragte noget i en brun medicinflaske, som blev h\u00e6ldt i kaffen. S\u00e5 kan man selv g\u00e6tte sig til, hvad det har v\u00e6ret.<\/p>\n

En anden gang k\u00f8rte manden og jeg med traktor og vogn ud til at egekrat i n\u00e6rheden. Dengang vidste jeg ikke, at krattet var fredet. Men der blev udvalgt en god portion\u00a0 grene, som blev savet af og taget med hjem.\u00a0 Nu fik jeg til opgave at afbarke alle grenene. Da de havde ligget nogle dage og t\u00f8rret, fik vi bes\u00f8g af j\u00e6geren igen.\u00a0 Han gik i gang med at fremstille et s\u00e6t havem\u00f8bler, bord, b\u00e6nk og flere stole.\u00a0 De kan ikke have v\u00e6ret s\u00e6rlig komfortable at sidde i, i hvert fald ikke uden hynder, men det var ikke moderne med den slags komfort p\u00e5 den tid. Men det s\u00e5 meget smukt og idyllisk ud. Efter nogen tid blev m\u00f8blerne m\u00e6ttet med linolie for at g\u00f8re dem holdbare for vejret.<\/p>\n

Udover at hj\u00e6lpe til med landbruget passede jeg ogs\u00e5 b\u00f8rnene, n\u00e5r begge for\u00e6ldre \u00a0en sj\u00e6lden gang var v\u00e6k p\u00e5 samme tid. Jag var jo vant til at passe mine sm\u00e5 s\u00f8skende hjemmefra. \u00a0Der var en dreng og en pige p\u00e5 henholdsvis syv og tre \u00e5r.<\/p>\n

Oppe p\u00e5 loftet l\u00e5 mit hyggelige v\u00e6relse, som var med skr\u00e5 v\u00e6gge og bekl\u00e6dt med stafbr\u00e6dder. \u00a0Siden har jeg altid godt kunnet lide at opholde mig p\u00e5 lofter med skr\u00e5 br\u00e6ddebekl\u00e6dning, som der\u00a0 ogs\u00e5 er, hvor jeg bor nu.<\/p>\n

Et par gange i l\u00f8bet af sommeren blev vi inviteret over til kaffe i et n\u00e6rliggende sommerhus.\u00a0 Det var det s\u00e5kaldte\u00a0 “professorens hus”, bygget af\u00a0 en professor Blinkenberg, som var i familie med den f\u00f8rste pr\u00e6st i Hoven Pr\u00e6steg\u00e5rd.\u00a0 Huset ligger h\u00f8jt p\u00e5 en skr\u00e6nt med udsigt over \u00e5dalen, hvor Ommne \u00e5 og Hoven \u00e5 m\u00f8des,\u00a0 og til noget af det f\u00f8r n\u00e6vnte egekrat. Vi s\u00e5 ikke noget til profesoren, men huset blev l\u00e5nt ud til diverse familiemedlemmer, som s\u00e5 inviterede den n\u00e6rmeste nabo,\u00a0 selv om vi ikke havde noget med det at g\u00f8re, s\u00e5 som opsyn ell. lign.<\/p>\n

Da det blev oktober var det tid at flytte hjem igen. Nu skulle jeg i skole hver dag.<\/p>\n

Jeg kan lige fort\u00e6lle hvordan det gik familien:\u00a0 da gaarden, som i forvejen var for lille, ikke blev drevet tilstr\u00e6kkelig effektivt, m\u00e5tte der efterh\u00e5nden s\u00e6lges en ko for at klare terminen.\u00a0 Det var starten p\u00e5 en nedtur,\u00a0 som f\u00f8rte til at familien til sidst m\u00e5tte flytte. Manden fik arbejde p\u00e5 en fabrik p\u00e5 Djursland,\u00a0 og jeg blev en kende overrasket, da jeg fik at vide, at han skulle arbejde som nattevagt.<\/span>\u00a0 \u00a0Jeg har bes\u00f8gt dem p\u00e5 Djursland, og de havde det udm\u00e6rket.<\/p>\n

,<\/p>\n

1954<\/strong><\/p>\n

Den f\u00f8lgende sommer fik jeg en anden plads. Denne gaard var st\u00f8rre, der var en voksen karl foruden mig, og der var godt\u00a0 styr p\u00e5 alting. Gaarden var vist lidt forfalden da den blev overtaget af det unge par nogle \u00e5r tidligere,\u00a0 men nu var der sat skik p\u00e5 det.\u00a0 Jeg husker egentlig ikke s\u00e5 meget fra den sommer, alt gik sin stille og rolige gang. Det eneste staldarbejde jeg havde, var\u00a0 at fodre og vande de to heste,\u00a0 og det var heller ikke hver dag jeg skulle det.\u00a0 Det gav nogle lange dage i marken.\u00a0 Det var utrolig kedeligt at hakke roer, f\u00f8rst for at tynde dem, og\u00a0 senere\u00a0 alle de lange r\u00e6kker igennem igen for at fjerne ukrudt.\u00a0 –\u00a0 Den sommer regnede det meget. Gr\u00f8fterne kunne ikke tage vandet, og karlen og jeg blev sendt ud for at rense gr\u00f8fterne, s\u00e5 vandet bedre kunne komme v\u00e6k. Det var egentlig meget sjovt. det mindede om de\u00a0 drengelege vi havde p\u00e5 sandbankerne i \u00e5en og i engene derhjemme.-\u00a0 I oktober skulle der samles kartofler op. Det var egentligt noget beskidt arbejde, men det vandt ved, at det foregik sammen med nogle lokale “kartoffelkoner”. Det var v\u00e6ldig hyggeligt og hum\u00f8rfyldt at arbejde sammen med dem, men jeg skulle rubbe mig for at f\u00f8lge med.\u00a0 Jeg l\u00e5 sammen med dem p\u00e5 en lang r\u00e6kke tv\u00e6rs over marken, hvor vi samlede hver sin r\u00e6kke og puttede kartoflerne i en f\u00e6lles kurv for hver 2 samlere. N\u00e5r kurven var fuld skulle den t\u00f8mmes af i den medf\u00f8lgende vogn. Da det blev november\u00a0 skulle jeg s\u00e5 hjem igen og g\u00e5 i skole.<\/p>\n

1955<\/strong><\/p>\n

Da det blev maj skulle jeg begynde at g\u00e5 til pr\u00e6st, hos\u00a0 min egen far. Men jeg fik ogs\u00e5 en ny plads p\u00e5 Vadgaard, ca. 6\u00a0 km. hjemmefra. Det var et lidt specielt sted. Der var 4 voksne b\u00f8rn, som var flyttet hjemmefra. Derudover en eftern\u00f8ler, en pige, der var godt og grundigt fork\u00e6let. Konen var psykisk syg. Det gav sig udslag i reng\u00f8ringsvanvid, og i at hun kommenterede alt, is\u00e6r det, som hun ikke syntes om, med h\u00e5nlig,\u00a0 bidende sarkasme Ikke rart at v\u00e6re i. Det var en lettelse, da hun blev indlagt i Viborg. Til alt held var manden godmodig og havde en god humor. Han tog konens udgydelser med en knusende ro og var altid flink over for mig.<\/p>\n

Til at f\u00f8re hus fik vi s\u00e5 en pige fra sognet p\u00e5\u00a0 \u00a0 \u00e5r. Hun havde gerne sin lilles\u00f8ster med. Den lille var ikke begyndt i skolen endnu. Lilles\u00f8ster? –\u00a0 jeg blev senere klar over, at det faktisk var hendes eget barn.\u00a0 Den unge pige var ud af en stor b\u00f8rneflok, s\u00e5 det kunne jo godt passere for uvidende,\u00a0 men folk p\u00e5 egnen har jo vidst, hvordan det hang sammen.\u00a0 –\u00a0 Den sommer var der masser af jordb\u00e6r, og hun fik dem plukket, s\u00e5 vi levede n\u00e6sten af jordb\u00e6r p\u00e5 forskellige m\u00e5der i den tid.\u00a0 I\u00f8vrigt var hun meget dygtig i huset og lavede god mad, s\u00e5 vi havde det godt.<\/p>\n

Den mellemste s\u00f8n var inde som soldat. Det var en af grundene til, at jeg kunne f\u00e5 pladsen. Jeg formoder, at manden\u00a0 p\u00e5 et tidspunkt var\u00a0 blevet overtalt af s\u00f8nnerne\u00a0 (og konen)\u00a0 til at k\u00f8be en traktor, og havde m\u00e5ske givet hestene i\u00a0 \u00a0bytte ved handelen.\u00a0 Men nu manglede han s\u00e5 en traktorf\u00f8rer for sommeren, da han ikke selv kunne eller ville k\u00f8re den.\u00a0\u00a0Det passede mig udm\u00e6rket.\u00a0 Traktoren var en Massey-Harris, en \u00e6ldre model uden lift, s\u00e5 alle redskaber skulle bugseres.<\/p>\n

Til g\u00e5rden h\u00f8rte ogs\u00e5 en t\u00f8rvemose. Den var n\u00e6sten t\u00f8mt, men vi fik da produceret et par l\u00e6s\u00a0til eget behov i\u00a0l\u00f8bet af sommeren. Det blev gravet op med en t\u00f8rvespade og lagt til t\u00f8rre\u00a0 p\u00e5 engen.\u00a0 I resten af den udnyttede mose var der et tyndt lag t\u00f8rv tilbage.\u00a0 Det blev harvet op til smuld,\u00a0 t\u00f8rret, skrabt sammen i revler og l\u00e6sset p\u00e5 en vogn med h\u00f8je sider. Derefter k\u00f8rte jeg det til en formbr\u00e6ndselsfabrik i n\u00e6rheden.\u00a0 Dem l\u00e5 der flere af p\u00e5 egnen, da der tidligere var blevet gravet mange t\u00f8rv.\u00a0 \u00a0–\u00a0 P\u00e5 fabrikken blev t\u00f8rvesmuldet l\u00e6sset af og transporteret til en presser, der omdannede det til\u00a0 h\u00e5ndterbart br\u00e6ndsel.<\/p>\n

BILLEDE FORMBR\u00c6NDSEL – FABRIK – MASSEY HARRIS<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg havde hidtil v\u00e6ret vant til at have plads om sommeren,\u00a0 for at flytte hjem i vinterhalv\u00e5ret for at g\u00e5 i skole.\u00a0 Nu havde jeg afsluttet 7. klasse og var g\u00e5et ud af skolen,\u00a0 og var blevet konfirmeret.\u00a0 \u00a0Jeg vidste det jo godt, men havde ikke t\u00e6nkt n\u00e6rmere over det,\u00a0 at n\u00e6ste plads var for et \u00e5r.\u00a0 Man antog jo sj\u00e6ldent arbejdskraft i landbruget for en vinter,\u00a0 men nok for et helt \u00e5r. Det forekom mig at v\u00e6re en lang tidshorisont.\u00a0 Jeg havde\u00a0 \u00a0 allerede i mit stille sind vedtaget, at det ikke var landmand, jeg skulle v\u00e6re.\u00a0 –\u00a0 En bonde i n\u00e6rheden af \u00c5dum s\u00f8gte en konfirmeret dreng i Ugebladet,\u00a0 min far og jeg tog ud og s\u00e5 stedet, talte med familien, og blev enige om, at det skulle v\u00e6re.\u00a0 Vi fik mit nyerhvervede karlekammerskab, som farfar havde skaffet, l\u00e6sset p\u00e5 rutebilen,\u00a0 og jeg tiltr\u00e5dte pladsen.\u00a0 Det var en stor forandring fra de andre pladser, jeg havde haft.\u00a0 “En konfirmeret dreng”\u00a0 kan jo ikke stort mere end en ukonfirmeret,\u00a0 udover at han er et \u00e5r \u00e6ldre, m\u00e5ske er lidt\u00a0<\/span> st\u00e6rkere,\u00a0 og forventes at have en indsigt i tingene, n\u00e5r han\u00a0 da har haft tidligere pladser.\u00a0 \u00a0I dette tilf\u00e6lde havde man v\u00e6ret bedre hjulpet med en “yngre karl”, som jo s\u00e5 ogs\u00e5 skulle have en st\u00f8rre l\u00f8n.\u00a0 Men manden gjorde hele tiden opm\u00e6rksom p\u00e5 min utilstr\u00e6kkelighed, og fremh\u00e6vede til sammenligning en tidligere medhj\u00e6lper, han havde haft.\u00a0 Ikke s\u00e6rlig motiverende.\u00a0 \u00a0 Men hvad g\u00f8r en dreng p\u00e5 15 \u00e5r ?\u00a0 Man m\u00e5tte bide t\u00e6nderne sammen og holde ud. Ikke noget med at komme af pladsen i utide –\u00a0 det mest skamfulde, man kunne t\u00e6nke sig p\u00e5 den tid.\u00a0 Havde det v\u00e6ret i dag, ville jeg have sagt:\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0“vores gensidige forventninger\u00a0 er ikke sammenfaldende , s\u00e5 jeg foresl\u00e5r, at jeg rejser.\u00a0 S\u00e5 er jeg ogs\u00e5 fri for at se p\u00e5 dit sure fj\u00e6s.”\u00a0 –\u00a0\u00a0 Men jeg m\u00e5tte bide det i mig.\u00a0 Fra den tid har jeg\u00a0 haft en afsky for de medlemmer af Indre Mission som er af af typen :\u00a0 “g\u00f8r som jeg siger, men ikke som jeg g\u00f8r”.\u00a0\u00a0 Disse hyklere, som behandler deres medmennesker som skidt,\u00a0 og evt. benytter en given lejlighed til at snyde i handel.\u00a0 Det er jo ikke uden grund,\u00a0 at man siger, at hvis handelsmanden s\u00e6lger en ko i Jesu navn, s\u00e5 kan man roligt regne med, at den er trepattet.\u00a0 Jeg har selv ved en lejlighed overv\u00e6ret,\u00a0 hvordan g\u00e6sterne i et selskab p\u00e5 g\u00e5rden under stor latter pr\u00f8vede at overg\u00e5 hinanden med historier om, hvordan man havde opn\u00e5et s\u00e6rlig gunstige priser i kreaturhandel.<\/p>\n

\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Da jeg i 1953 n\u00e6rmede mig de 12 \u00e5r,\u00a0 havde jeg efterh\u00e5nden\u00a0 f\u00e5et en selvst\u00e6ndighedstrang, der af og til gav anledning til konflikter\u00a0 derhjemme. Jeg fik skyld for at v\u00e6re trodsig,\u00a0 og\u00a0 havde ogs\u00e5 bryderier med mindre s\u00f8skende. Derfor var … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":164,"menu_order":4,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.solhus.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/281"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.solhus.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.solhus.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.solhus.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.solhus.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=281"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/www.solhus.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/281\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":636,"href":"https:\/\/www.solhus.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/281\/revisions\/636"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.solhus.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/164"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.solhus.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=281"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}