<\/p>\n
Mange b\u00f8rn nutildags bliver udsat for oplevelser og begivenheder, som var ut\u00e6nkelige, da jeg var lille for over 70\u00a0 \u00e5r siden.\u00a0 Om de s\u00e5 senere i livet husker det hele er vel n\u00e6ppe sandsynligt. men noget m\u00e5 der vel h\u00e6nge ved.<\/p>\n
Den f\u00f8rste erindring, jeg har er fra 3 \u00e5rs alderen, d.v.s.kort efter at vi var flyttet til Hoven. Jeg sad p\u00e5 min mors arm, og rakte ud og trak en \u00e6ldre dame i h\u00e5ret, som var fint og n\u00e6sten hvidt.\u00a0 Det var ikke velset. Damen var Hulda \u00d8sterg\u00e5rd, enke efter l\u00e6rer og forstander p\u00e5 det tidligere seminarium,\u00a0 Kr. \u00d8sterg\u00e5rd. Hun har formentlig v\u00e6ret p\u00e5 s\u00f8ndagsbes\u00f8g.\u00a0 \u2013 jeg blev sendt op p\u00e5 sovev\u00e6relset, som dengang var p\u00e5 loftet, for at skamme mig.<\/p>\n
Under denne proces tog jeg et stykke s\u00e6be, som l\u00e5 p\u00e5 h\u00e5ndvasken. det var gr\u00f8nt, og lige til at bide i. Det gjorde jeg s\u00e5, men det smagte ikke godt.\u00a0 Jeg har formentlig gr\u00e6dt, og min mor kom s\u00e5 og \u201dbefriede\u201d mig igen.\u00a0 De episoder jeg skriver om her, kan jeg virkelig huske,\u00a0 det er ikke fordi de er blevet mig fortalt.\u00a0 Grunden til at jeg ved at damen var Hulda \u00d8sterg\u00e5rd, er naturligvis at jeg husker\u00a0 hende s\u00e5 tydeligt, og at jeg\u00a0 s\u00e5 hende flere gange senere.<\/p>\n
Min bror S\u00f8ren blev f\u00f8dt 20 oktober 1944. I den anledning havde vi en dame fra byen, frk. Bundg\u00e5rd,\u00a0 ben\u00e6vnt sygeplejerske, til at f\u00f8re hus.\u00a0\u00a0 En s\u00f8ndag\u00a0 havde hun lavet\u00a0 en ret med peberrodssovs. \u00a0Hun har \u00e5benbart v\u00e6ret uvant med b\u00f8rn, og var ikke opm\u00e6rksom p\u00e5 at det var\u00a0 alt for st\u00e6rkt for mig.\u00a0 S\u00e5 jeg spruttede hurtigst muligt den f\u00f8rste mundfuld ud.<\/p>\n
Fra krigens tid husker jeg flere ting. Det har formentlig v\u00e6ret hen mod slutningen. Tyskerne brugte vores store have som \u00f8velsesomr\u00e5de. De l\u00e5 bag ved h\u00e6kkene p\u00e5 hver sin side af indk\u00f8rslen\u00a0 og fingerede at de sk\u00f8d p\u00e5 hinanden. Jeg kan huske, at jeg syntes det s\u00e5 dumt ud. En anden gang stod de bag ved muren for enden af g\u00e5rdspladsen, og sigtede tv\u00e6rs over \u00e5en og engen, over p\u00e5 landevejen. Det var nok ogs\u00e5 en \u00f8velse.\u00a0 I 1944 blev der gravet skyttehuller\u00a0 med\u00a0 kort mellemrum langs med landevejen. Eet af dem l\u00e5 i kanten af vores have, og det n\u00e6ste p\u00e5 samme side af vejen,\u00a0 p\u00e5 den anden side af broen. –\u00a0 En formiddag kom en af soldaterne fra graveholdet op til huset. Jeg blev meget bange, og s\u00f8gte ud i fadeburet, som l\u00e5 hvor der senere blev lavet badev\u00e6relse.\u00a0 Men min mor gik ud for at h\u00f8re hvad han ville. Hun kom heldigvis tilbage, og det viste sig, at manden kun ville have ild til sin pibe. \u00a0Det n\u00e6ste jeg husker er fra den 5. maj 1945.\u00a0 Jeg var jo kun 4 \u00e5r, men jeg husker det tydeligt.\u00a0 Jeg var nok lagt i seng,\u00a0 da frihedsbudskabet kom om aftenen den 4. maj.<\/p>\n
Men n\u00e6ste morgen !\u00a0\u00a0 Min mor havde d\u00e6kket et p\u00e6nt morgenbord, men far var der ikke, hvilket var meget us\u00e6dvanligt. \u00a0Men flaget i haven var hejst. Mens vi spiste morgenmad, lagde jeg m\u00e6rke til at min mor gr\u00e6d.\u00a0 Jeg havde\u00a0 dog en tydelig fornemmelse af,\u00a0 at hun ikke gr\u00e6d, fordi hun var ked af noget.\u00a0 S\u00e5 m\u00e5tte det jo v\u00e6re det modsatte,\u00a0 og jeg har ganske givet f\u00e5et en forklaring, men den kan jeg ikke huske.\u00a0 Senere fik jeg at vide, at far var noget, der hed frihedsk\u00e6mper og jeg s\u00e5 hans armbind i r\u00f8dt, hvidt og bl\u00e5t.\u00a0 –\u00a0 De store drenge i byen gik og sang\u00a0 \u201dEn vinter lang og m\u00f8rk og h\u00e5rd- i fem forbandede <\/i>\u00e5r\u201d\u00a0 – Jeg syntes n\u00e6sten at det var at bande, og det m\u00e5tte man jo ikke, men sp\u00e6ndende var det.\u00a0 De har nok leget at de var frihedsk\u00e6mpere.<\/p>\n
Senere husker jeg Engl\u00e6ndernes \u201dindtog\u201d i lange r\u00e6kker af biler, mest jeeps.\u00a0 Da de kom til pr\u00e6stegaarden\u00a0 standsede hele kortegen, og den kommanderende officer steg ud og havde en samtale med min far.\u00a0 M\u00e5ske k\u00f8rte han ogs\u00e5 et stykke videre\u00a0 med dem.<\/p>\n
Under bes\u00e6ttelsen og i tiden der fulgte, var der mangel p\u00e5 mange varer, og derfor indf\u00f8rt rationering p\u00e5 x \u00a0x \u00a0x \u00a0x \u00a0 m\u00e6rker rationeringens oph\u00f8r<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mange b\u00f8rn nutildags bliver udsat for oplevelser og begivenheder, som var ut\u00e6nkelige, da jeg var lille for over 70\u00a0 \u00e5r siden.\u00a0 Om de s\u00e5 senere i livet husker det hele er vel n\u00e6ppe sandsynligt. men noget m\u00e5 der vel … L\u00e6s resten