![\"20170415_004351\"](\"https:\/\/www.solhus.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/20170415_004351.jpg\")
<\/a><\/p>\nI v\u00e5benhuset i Lyne kirke st\u00e5r en lille sk\u00e5lsten, tydeligt kl\u00f8vet, formentlig ud af en st\u00f8rre. Den blev fundet for nogle \u00e5r siden – under selve alteret, da kirken blev restaureret. Man m\u00e5 sp\u00f8rge sig selv: Hvad skulle denne hedenske sten under alteret – og hvordan er den kommet der? Der er nok to forklaringer – som begge kan v\u00e6re lige gode.
\nDet kan v\u00e6re, at en trofast hedning i forbindelse med kirkebyggeriet har f\u00e5et smuglet den gamle helligsten ind under den nye, s\u00e5 man kn\u00e6lende for alteret samtidig dyrkede den gamle sten. Men denne l\u00f8sning m\u00e5tte alts\u00e5 foruds\u00e6tte et snyderi af en slags.
\nDen anden mulighed er, at man har v\u00e6ret bange for stenen – man holdt jo ikke op med at tro p\u00e5 de hedenske magters kraft, selvom man blev kristne. Derfor har man kl\u00f8vet sk\u00e5lstenen og anbragt stumperne i kirken, noget m\u00e5ske i muren, andet i diget (hvor man tit finder s\u00e5dant), og det st\u00e6rkeste stykke m\u00e5ske under selve h\u00f8jalteret, hvor den nye helligkraft var st\u00e6rkest og kunne ventes at v\u00e6re i stand til at holde de gamle troldkr\u00e6fter i ave. Tanken m\u00e5 i alle tilf\u00e6lde have v\u00e6ret, at man havde bedst styr p\u00e5 hedenskaben, hvis den var under direkte kontrol af den st\u00e6rkere helligkraft, som fandtes i og omkring kirken.”
\nMads Lidegaard udsender snart en bog, der handler om Danmarks gamle helligsten, og m\u00e5ske har han s\u00e5 endnu flere tanker om stenen i Lyne. Og mens jeg gl\u00e6der mig til den bog, m\u00e5 jeg n\u00f8jes med mine egne tanker om Lyne, vejsporene og stenen.
\nDet v\u00e6ldige antal vejspor kan sige os to ting. Der har v\u00e6ret stor f\u00e6rdsel gennem Lyne, og der har – som egnens folk jo ved – v\u00e6ret et v\u00e5domr\u00e5de, som den gamle vej skulle igennem. N\u00e5r de gamle k\u00f8rte et vejspor i smadder, n\u00e5r sporet var mere mudder end vej, s\u00e5 lavede de et nyt spor ved siden af. Og s\u00e5dan blev de ved. Men der skal stor trafik til for at n\u00e5 op p\u00e5 Lynes Danmarks-rekord, 35 vejspor.
\nOmr\u00e5dets vigtighed r\u00f8bes m\u00e5ske ogs\u00e5 i de h\u00f8je, der er v\u00e6rnet. Maw Hyw, siger man jo stadig p\u00e5 egnen. Og fra gammel tid ved vi, at Maw er en konge. H\u00f8jen hedder da ogs\u00e5 Kong Maws h\u00f8j, og der er tilmed ogs\u00e5 en Dronningh\u00f8j. Det er jo som i Jelling – en kongeh\u00f8j og en dronningeh\u00f8j!
\nJeg tror, at Lynes konge- og dronningeh\u00f8je er \u00e6ldre end Jellings. Lyne har v\u00e6ret et af sm\u00e5konge-d\u00f8mmerne, f\u00f8r Harald Bl\u00e5tand samlede riget. Eller Lyne har v\u00e6ret midtpunktet i et s\u00e5dant vestjysk konged\u00f8mme.
\nLige da S\u00f8ren Nielsen ringede og bad mig til skrive til sognebladet, var jeg ved at l\u00e6se Skotlands gamle myter fra keltisk tid, fordi L\u00f8nne H\u00f8jskole skal have folk med p\u00e5 tur til Skotland i sommer.
\nS\u00f8ren Nielsens opringning blev n\u00e6sten et vink, for hos skotterne har man ogs\u00e5 en, der hedder Maw. Hun er gudinde, ligesom vi selv har haft levende gudinder, der blev k\u00f8rt rundt i landskabet i vogne som dem fra Dejbjerg. B\u00e5de romerne i det f\u00f8rste \u00e5rhundrede og den islandske saga fort\u00e6ller, at s\u00e5dan gjorde danskerne.
\nJeg kan ikke p\u00e5vise en sammenh\u00e6ng, men tror, at den nemt kan v\u00e6re der. Vi har jo det samme keltiske isl\u00e6t som skotterne fra jernalderens midte. En dag h\u00e5ber jeg p\u00e5 at finde et sl\u00e6gtskab mellem Lynes kongesl\u00e6gt og den skotske gudinde.
\nAt vi har haft tr\u00e5d til Skotland og England l\u00e6nge f\u00f8r vikingetiden i slutningen af 700-tallet er i dag \u00e5benbart. Vi har fundet langt over 10.000 gravurner med vestjyske ornamenter i England fra f\u00f8r vikingetid, og vi ved fra engl\u00e6ndernes og danskernes tidligste historie, at danskerne – anglerne og jyderne – gik i land i det nuv\u00e6rende England og Skotland allerede fra slutningen af 300-\u00e5rene. Og nu ved vi ogs\u00e5, at vi havde skibe til det, l\u00e6nge f\u00f8r vikingetid.
\nVed genl\u00e6sningen af Mads Lidegaards ord om sk\u00e5lstenen i Lyne kommer jeg ogs\u00e5 til at t\u00e6nke p\u00e5, at pr\u00e6sten H\u00f8gsbro \u00d8stergaard havde den opfattelse, at nogle af de sk\u00e5lstene, vi fandt ved vore kirker, var gammel keltisk-kristent kirke-udstyr, alterlamper, som man br\u00e6ndte tran i.
\nH\u00f8gsbro \u00d8stergaard mente, at denne keltiske kristendom fra Skotland, var kommet til Danmark, l\u00e6nge f\u00f8r Ansgar bragte sin romersk-katolske udgave af samme tro.
\nMit indfald er, at en gammel f\u00e6rdsel over Vesterhavet mellem Skotland og Danmark forts\u00e6tter fra hedensk tid ind i den kristne. L\u00f8nne og Lyne ligger jo p\u00e5 h\u00f8jde med Edinburgh, ikke Edinburgh-aftalen, men den skotske hovedstad. Den gamle f\u00e6rdsel kan have f\u00f8rt til en udveksling, der muligg\u00f8r en skotsk gudinde med navnet Maw og en konge i Lyne med samme navn. De kan have haft samme tro. Og religionens gamle vej over havet er s\u00e5 fortsat af dem, der i Skotland blev kristne f\u00f8r danskerne, og som har bragt – eller hjembragt – en keltisk-kristen alterlampe til Lyne.
\nDen romersk-katolske kirke har ikke villet t\u00e5le udstyret fra den kristendom, der allerede var i Danmark, da Ansgar kom. Den har smadret alterlampen eller sk\u00e5lstenen. Men folk i Lyne – og andre steder – har v\u00e6ret trofaste mod den f\u00f8rste kristendom og ikke bare smidt stumperne ud.
\nLyne har en hemmelighed. Den er velv\u00e6rnet. Ingen passer bedre p\u00e5 gamle vejspor end stude og kvier. Tv\u00e6rtimod holder de ved gr\u00e6sning det gamle ved lige.
\nMen en dag vil ejeren af jordstykket gl\u00e6de sig over, at jeg ikke slog til den aften p\u00e5 L\u00f8nne H\u00f8jskole, da han ville s\u00e6lge jorden. Der kan blive Danmarks fineste vejhistoriske museum i Lyne p\u00e5 den stump jord – og til Mads Lidegaards \u00e6re. Og studene eller kvierne kan blive g\u00e5ende.<\/p>\n
\u00a9 Poul Erik S\u00f8e<\/i>\u00a0 Sognebladet i Lyne april 1993<\/p>\n
Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, n\u00e5r kilden oplyses.<\/p>\n
\u00a0<\/a><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" F\u00f8rste gang, en kreds af mennesker fra Lyne var g\u00e6ster en aften p\u00e5 L\u00f8nne H\u00f8jskole, skildrede jeg min gl\u00e6de over at tage h\u00f8jskolens skiftende deltagere med til Lyne. Jeg spurgte Lyne-folkene, om de kendte ham, der ejede det stykke … L\u00e6s resten