![\"VOGN](\"https:\/\/www.solhus.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/VOGN-2-mod.jpg\")
<\/a> En af vognene var i et tilf\u00e6lde monteret med lokumsspand og br\u00e6t. \u00a0Der var ogs\u00e5 altid mindst een \u00a0trilleb\u00f8r (mogst\u00f8wt). Den var let at transportere for gerningsmanden, \u00a0og det ville v\u00e6re til stor gene for bonden n\u00e6ste dag. n\u00e5r den er forsvundet. \u00a0 – \u00a0 Et af de f\u00f8rste \u00e5r klagede min mor om morgenen over at hun ikke havde f\u00e5et sovet.\u00a0 Hver gang hun faldt i s\u00f8vn,\u00a0 blev der k\u00f8rt med en mogst\u00f8wt op og ned ad terrassetrappen\u00a0 lige under \u00a0vinduet til sovev\u00e6relset p\u00e5 loftet. \u00a0Det\u00a0 har larmet slemt med de jernbesl\u00e5ede\u00a0 hjul.\u00a0 Jeg havde ikke h\u00f8rt noget,\u00a0 men om morgenen stod der 11 mogst\u00f8wter\u00a0 oprejst bag hinanden\u00a0 l\u00e6net op ad indgangsd\u00f8ren.\u00a0 Det har v\u00e6ret et komplot,\u00a0\u00a0 \u00a0da der ikke har v\u00e6ret\u00a0 s\u00e5 mange til r\u00e5dighed i den n\u00e6rmeste omegn.\u00a0 Et storartet initiativ.\u00a0 Pr\u00e6stefamilien tog det roligt, og ventede sp\u00e6ndt for at se, hvem der hentede artefakterne.<\/p>\nDenne st\u00f8wt er en rekonstruktion fra Nymindegab Museum. \u00a0Den er rigtig nok i udf\u00f8relsen, bortset fra at hjulet som regel var massivt, \u00a0og kassen gerne var forst\u00e6rket med b\u00e5ndjern p\u00e5 for- og bagkant. \u00a0Jeg har selv brugt den slags, da jeg var p\u00e5 landet som medhj\u00e6lper.<\/p>\n I\u00a0 pr\u00e6stegaarden s\u00f8rgede man for at l\u00f8se genstande var l\u00e5st ind.\u00a0 Og flagsnoren blev altid hejst op til kvistvinduet, da det ellers ville friste nogen til at hejse ting og sager op i flagstangen. Men der var nu ellers ikke s\u00e5 meget at rende med. Derimod kom der af og til unge, der fyrede kinesere af, eller larmede p\u00e5 anden vis. En overgang var det moderne at gnide p\u00e5 vinduerne med en prop, det gav en skrigende lyd.\u00a0 Man skulle s\u00e5 helst gnide ude ved kanten, ellers kunne ruden g\u00e5 i stykker. Det glemte en af nabopigerne engang. \u00a0 Ruden knustes, og pigen var meget ulykkelig og br\u00f8debetynget. Det hjalp dog p\u00e5 hum\u00f8ret,\u00a0 da hun fik lov til at smage p\u00e5 vores \u00e6bleskiver.\u00a0 Hun havde jo ikke gjort det med vilje.<\/p>\n Da vi blev en lille smule \u00e6ldre, fik vi skrabet penge sammen til at k\u00f8be lidt skyts,\u00a0 for eksempel de r\u00f8de fra Kolding.\u00a0 Det var ogs\u00e5 her at man kunne g\u00f8re sine f\u00f8rste erfaringer med cigaretter \u2013 de var jo gode til at t\u00e6nde krudtet med.\u00a0 Min mor havde en sjov tingest st\u00e5ende. Det m\u00e5 have v\u00e6ret en for\u00e6ring, lidt i stil med det, som man nu kalder hadegaver, for hun r\u00f8g ikke. Det var en fugl p\u00e5 en kasse. N\u00e5r man trykkede p\u00e5 et h\u00e5ndtag dykkede fuglen ned i kassen, og kom op med en cigaret i n\u00e6bbet. Det var sv\u00e6rt at holde regnskab med, hvor mange cigaretter der var i kassen, men fuglen leverede villigt, n\u00e5r man skulle pr\u00f8ve en sm\u00f8g.<\/p>\n Mine for\u00e6ldre fandt aldrig ud af – (eller ogs\u00e5 lod de som ingenting – dog n\u00e6ppe sandsynligt) – at min bror og jeg, da vi selv syntes at vi var gamle nok, l\u00e5ste os ud af hovedd\u00f8ren. n\u00e5r huset var faldet til ro, for at deltage lidt i festlighederne rundt omkring, og \u00f8nske godt nyt\u00e5r.\u00a0 Man var altid velkommen til at bes\u00f8ge selskaberne for en stund. S\u00e5 sk\u00f8d man lidt af det indk\u00f8bte krudt af, \u00a0deltog \u00a0i den almindelige munterhed, og fik lidt at drikke.\u00a0 En gang hos Niels Oluf skulle de lige til at tage en runde, da vi kom, og Niels Oluf tog hul p\u00e5 en ny flaske snaps, \u00a0og gik selv rundt og sk\u00e6nkede. Da alle havde f\u00e5et blev der sagt sk\u00e5l, og s\u00e5 skulle vi drikke. Det var sjovt at se de forskellige ansigter, da vi opdagede, at det var rent vand vi havde f\u00e5et.<\/p>\n Efter nyt\u00e5r var det skik, at de \u00e6ldre i sognet blev indbudt til en eftermiddag i pr\u00e6stegaarden. Der var stadig sm\u00e5kager fra julebagningen, og med boller og kringle og \u00e6blekage blev det godt.\u00a0\u00a0 Bagefter blev juletr\u00e6et t\u00e6ndt,\u00a0 der blev ogs\u00e5 sunget og far l\u00e6ste en historie.\u00a0 \u2013 Det skete at nogle af g\u00e6sterne havde et stykke chokolade med til b\u00f8rnene, hvortil min moder altid sagde\u00a0 \u201ddet er da alt for galt\u201d\u00a0 –<\/p>\n Det syntes vi nu ikke.<\/p>\n Juletr\u00e6et stod altid til helligtrekongersdag, og s\u00e5 var julen forbi.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Efter at jeg tidligere har fortalt om julen, vil jeg nu fort\u00e6lle lidt om nyt\u00e5ret\u00a0 i Hoven Pr\u00e6stegaard da jeg var barn. –\u00a0\u00a0\u00a0 Efter at sp\u00e6ndingen omkring juleaften med gaver og godter var udl\u00f8st,\u00a0 og nogle mere afslappede juledage, … L\u00e6s resten <\/a><\/p>\n