– \u00a0– \u00a0– \u00a0 \u00a0Ja, min k\u00e6re ven, jeg kan ikke komme fra at t\u00e6nke p\u00e5 en ejendommelig og bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig beretning, som blev givet mig i sommer nogen tid efter at du var rejst hjem.<\/p>\n
Du husker Herman Lundholm i Hverager\u00f0i, han som vi rejste sammen med i sommer\u00a0 i\u00a0 Grimsnes, da vi kom til \u00feorissta\u00f0ir og s\u00e5 den gamle bondeg\u00e5rd.<\/p>\n
Sammen med ham og flere andre folk fra Hverager\u00f0i tog jeg i sommer ud til Hekla, og ventede der, mens selskabet besteg fjeldet.\u00a0 Selskabet tog af sted kl. 10 om formiddagen, og kom tilbage efter kl. 12 om natten.<\/p>\n
Mens jeg ventede der, talte jeg med bonden p\u00e5 den g\u00e5rd, der ligger n\u00e6rmest ved Hekla,\u00a0 \u00a0H\u00f3lar.\u00a0 Han hedder Haraldur\u00a0 Run\u00f3lfsson, og han fortalte mig en\u00a0 us\u00e6dvanlig og h\u00f8jst bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig beretning, som jeg hermed sender dig.\u00a0 Denne beretning, ved jeg med vished , er i alle henseender sandf\u00e6rdig, og jeg anser den for at v\u00e6re s\u00e5 betydningfuld, at den har noget at\u00a0 sige til alle t\u00e6nkende mennesker.<\/p>\n
<\/p>\n
Lavastr\u00f8mme ved Hekla.<\/p>\n <\/p>\n Og nu til selve beretningen.<\/span><\/p>\n Den gaard, de ligger n\u00e6rmest ved ildfjeldet Hekla, er N\u00e6verholt.\u00a0 S\u00e5dan noget som 600 meter nordvest for den er der en anden gaard, som hedder H\u00f3lar<\/p>\n Det m\u00e5 have v\u00e6ret i den sidste del af Juli m\u00e5ned \u00a01947, at bonden i H\u00f3lar, Haraldur\u00a0 Run\u00f3lfsson, opholdt sig p\u00e5 kirkestedet Skar\u00f0 \u00e1 Landi. Han var der i anledning af begravelsen af en gammel kone fra N\u00e6verholt.<\/p>\n Netop i disse dage l\u00f8b den st\u00f8rste lavastr\u00f8m fra Hekla mod nordvest ned over fjeldet, og denne str\u00f8m delte sig om et lille fjeld, der hedder Melfjeld. Fra H\u00f3lar til Melfjeld er der omtrent 3. Km. Lavaen l\u00f8b derhen imod med en fart af henved 1100 meter i d\u00f8gnet, ved begge sider af Melfjeld; men str\u00f8mmen nord og syd for fjeldet havde endnu ikke n\u00e5et at forenes vest for det, \u00a0og nu var der en under 50 meter bred \u00e5bning mellem dem.\u00a0 Lavaen havde retning mod gaarden i H\u00f3lar, og man regnede med at der var stor fare for, at lavaen p\u00e5 een gang kunne l\u00f8be hen over jorderne og \u00f8del\u00e6gge dem, og p\u00e5 samme tid ogs\u00e5 begrave gaarden \u00a0og alt der under sig.<\/p>\n Da Haraldur og hans kone efter begravelsen var i begreb med at tage hjem,, kom pr\u00e6sten, S\u00e8ra Ragnar \u00d3feigsson i Fellsmula, \u00a0hen imod dem og r\u00e5bte til Haraldur, som han stod der ved sin hest, rede til at stige op: \u00a0“h\u00f8r du, Haraldur min!\u00a0 Jeg kan ikke lade dig tage afsted uden at f\u00e5 hilst p\u00e5 dig.\u00a0 Og h\u00f8r nu, min ven: kunne jeg ikke g\u00f8re dig en tjeneste ved at komme \u00f8stp\u00e5 ud til dig, og standse lavaen?”<\/p>\n “Du kan nu ganske vist ikke h\u00e6vde at noget som helst andet ville v\u00e6re mere p\u00e5kr\u00e6vet \u00a0at g\u00f8re” svarede Haraldur, \u00a0“Men desv\u00e6rre m\u00e5 jeg holde for, at du mangler magt til dette.”<\/p>\n “Ja, det mener nu ogs\u00e5 jeg, gode ven, at jeg ikke er lige s\u00e5 magtfuld som min gamle kaldsbroder J\u00f3n Steingr\u00ecmsson, , men det er nu alligevel min hensigt, \u00a0at bes\u00f8ge dig, og g\u00f8re hvad jeg kan.”<\/p>\n “Ja, g\u00f8r du da det, k\u00e6re Ragnar” svarede Haraldur, \u00a0“men jeg holder nu for, at det kommer til at falde dig sv\u00e6rt”.<\/p>\n Derefter tog pr\u00e6sten, sammen med dem der var i f\u00f8lge med ham, \u00a0vejen fra Holar ind til Melfjeld.<\/p>\n Da de kom derhen, l\u00f8b der en stor lavastr\u00f8m til begge sider om fjeldet, men der var dog stadig en \u00e5bning mellem lavastr\u00f8mmene – alligevel kunne man ikke se andet, end at den kunne blive lukket n\u00e5r som helst, \u00a0og fjeldet derefter blive fuldst\u00e6ndig omflydt af gl\u00f8dende lava.<\/p>\n “Nu er det min hensigt at g\u00e5 op p\u00e5 fjeldet”, sagde s\u00e5 Ragnar, til dem der var fulgtes med ham.<\/p>\n “Og I skal ikke g\u00f8r Jer tanker om mig, selv om jeg bliver noget l\u00e6nge borte.”.<\/p>\n Nu blev alt, hvad muligt var, fors\u00f8gt for at f\u00e5 pr\u00e6sten til at afst\u00e5 fra denne yderst vovelige fjeldvandring, \u00a0men det var altsammen forg\u00e6ves. Pr\u00e6sten gik afsted, \u00a0i st\u00f8rste rolighed ind mellem lavafladerne, op p\u00e5 fjeldet, \u00a0indtil han forsvandt af syne for sit f\u00f8lge.<\/p>\n S\u00e5 gik der to timer.\u00a0 Folk stod og ventede, men der kom ingen pr\u00e6st; og ingen turde g\u00e5 op p\u00e5 fjeldet efter ham. \u00a0 \u00a0– \u00a0 \u00a0Endelig kom han dog.<\/p>\n Men. \u00a0– \u00a0 Nu var der sket et storsl\u00e5et under: \u00a0lavaens str\u00f8mmen var fuldst\u00e6ndig standset, \u00a0og \u00e5bningen mellem lavastr\u00f8mmene er der den dag i dag.\u00a0 Den er 40 meter bred, og hedder \u00a0Pr\u00e8steskar\u00f0, \u00a0Pr\u00e6stesk\u00e5ret.<\/p>\n Sveinn Sveinnsson.<\/p>\n Man kan velsagtens tr\u00e6ttes l\u00e6nge om, hvilken kraft, det er, der har v\u00e6ret i virksomhed, \u00a0men det er uden mening at sige, at dette ikke har fundet sted.<\/em><\/p>\n ABA<\/em><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Fortale til \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0SAGAN UM PRESTESKAR\u00d0 Efter brev til min far Andreas B\u00f8gebjerg,\u00a0\u00a0 fra Sveinn Sveinsson, Selfoss. Overs\u00e6ttelser : Andreas B\u00f8gebjerg. I sommeren 1950 kom jeg sammen med mine for\u00e6ldre f\u00f8rste gang\u00a0 til Selfoss, og l\u00e6rte meget … L\u00e6s resten ![\"HEKLA\"](\"https:\/\/www.solhus.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/HEKLA.jpg\")
<\/a><\/p>\n