\nI begyndelsen af 1960-erne overtog min f\u00e6tter Lars Kruse og hans kone Anne Kruse g\u00e5rden N\u00f8ragergaard ved \u00d8rum S\u00f8nderlyng. G\u00e5rden, som ligger natursk\u00f8nt blev hurtigt et g\u00e6stfrit samlingssted for familie og venner. Lars Kruses s\u00f8ster Birgit Kruse Giftede sig i 1965 med Fritz Haug, som var nordmand. De havde begge hyre p\u00e5 rederiet Lauritzens skibe, og sejlede p\u00e5 den tid p\u00e5 Island. Fritz var meget interesseret i heste, og i for\u00e5ret 1966, da vi m\u00f8dtes p\u00e5 g\u00e5rden, kom ideen: om vi ikke skulle v\u00e6re hesteejere, og oprette et stutteri for islandske heste. Jeg havde arbejdet p\u00e5 Gr\u00f8nland, og havde lidt penge, Fritz og Birgit var heller ikke uden midler, og Lars havde en eng p\u00e5 20 t\u00f8nder land, som l\u00e5 smukt ud mod N\u00f8rre\u00e5dalen. Her kunne hestene v\u00e6re. Lars skulle l\u00e6gge engen til, og holde lidt opsyn med hestene, og vi to andre skulle betale omkostningerne: heste, transport fra Island og hegn med mere. Vi ville danne et interessentskab, med det hovedform\u00e5l at avle renracede islandske f\u00f8l, som skulle s\u00e6lges. Navnet p\u00e5 foretagendet skulle v\u00e6re \u201dSkinfaxe\u201d.\u00a0 I vores ungdommelige vovemod ville begejstringen ingen ende tage.
\nProjektet l\u00e5 og rumlede hen over sommeren. Fritz og Birgit rejste stadig til Island, hvor de j\u00e6vnligt bes\u00f8gte vores farbror, som havde boet p\u00e5 Island siden 1939. Han satte dem i forbindelse med hestefolk der.
\nI l\u00f8bet af efter\u00e5ret 1966 faldt tingene p\u00e5 plads. De forskellige formaliteter blev ordnet, hegn blev sat i stand, og der blev indk\u00f8bt 2 brugte lukkede vognkasser fra jernbanevogne, som blev sat i den \u00f8verste del af engen. Den ene til oplag for ekstra h\u00f8, den anden til hestene at g\u00e5 ind i, hvis de havde lyst.
\nMed det sidste skib f\u00f8r vinters\u00e6sonen, hvor der ikke sejles med heste eller andre dyr, ankom de 10 heste til Asiatisk Plads. Vognmanden fra Jylland var klar, og efter dyrl\u00e6gekontrol blev hestene straks fragtet til deres nye hjem.
\nKort tid efter tiltr\u00e5dte jeg en stilling i Thule, Gr\u00f8nland og Fritz (og Birgit) sejlede. Men det var jo n\u00f8dvendigt med en hingst for at form\u00e5let kunne opfyldes. Derfor blev der truffet aftale om k\u00f8b af halvpart i en god hingst, Styggur fra Alfholar. Den skulle vi have i sameje med Civilingeni\u00f8r Gunnar Jonsson.
\nNu skulle man s\u00e5 tro at alt var godt. Men da jeg kom hjem fra Gr\u00f8nland for good ved \u00e5rsskiftet 1968 -69, s\u00e5 det ikke helt s\u00e5dan ud. Der havde v\u00e6ret uheld. En af hopperne var d\u00f8d, den var g\u00e5et ud et bl\u00f8dt sted, hvor den ikke kunne komme op ved egen hj\u00e6lp.
\nFritz var heller ikke tilfreds med det hele, og der var uenighed om indsatsen med hensyn til tilridning og t\u00e6mning. Der blev gjort et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 levet en overenskomst, som alle kunne v\u00e6re enige om. Dette skulle selvf\u00f8lgelig have v\u00e6ret gjort f\u00f8r vi startede projektet, og det lykkedes da heller ikke at n\u00e5 til enighed nu. P\u00e5 et tidspunkt truede Fritz med at hente nogle heste hjem til sig. Vi andre foreholdt ham, at hvis dette skete, ville vi opfatte dette som selvt\u00e6gt, og forbeholde os ethvert skridt, der tjente vores interesser.
\nAlle inds\u00e5 nu, at vi m\u00e5tte pr\u00f8ve at f\u00e5 interessentskabet oph\u00e6vet. P\u00e5 den m\u00e5de kunne hver is\u00e6r st\u00e5 frit til at forts\u00e6tte med sin del som man \u00f8nskede det, eller s\u00e6lge sin part. Da vi var 2 parter, Lars og jeg imod Fritz, var der flere forskellige advokater involveret. Det endte med en m\u00e6gling i skifteretten i Viborg. Fritz havde i mellemtiden gjort alvor af truslen, og hentet2 f\u00f8l, , men nu var vi jo i gang med retsskridt.
\nDer var nu g\u00e5et et \u00e5r, og det var blevet februar 1970. I skifteretten i Viborg blev vi enige om vilk\u00e5rene for Fritz` udtr\u00e6den og fordelingen af heste, herunder de 2 f\u00f8l, som han allerede havde hentet.
\nVi andre beh\u00f8vede ikke m\u00e6gling, men delte i god ro og orden, og nu stod jeg s\u00e5 med en flok heste, som jeg tog med hjem til Vestjylland. Da jeg ikke selv har jord, kom de i pleje hos interesserede landm\u00e6nd, og blev efterh\u00e5nden solgt. Og jeg var blevet rig – om ikke p\u00e5 andet, s\u00e5 p\u00e5 erfaring.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Efterskrift:<\/strong><\/em><\/p>\n Ovenst\u00e5ende beretning er skrevet p\u00e5 opfordring af\u00a0 Kim Clausen, Museumsdirekt\u00f8r ved Ringk\u00f8bing-Skjern Museum. Sammen med sin hustru har han en flok islandske heste. Artiklen skulle bruges i en jubil\u00e6umsbog for Dansk Islandshesteforening, som havde 50 \u00e5rs jubil\u00e6um i 2018.\u00a0 –\u00a0 Artiklen blev optaget, og jeg blev ogs\u00e5 af redakt\u00f8ren af bogen opfordret til at fort\u00e6lle om, hvad er siden skete for hovedpersonerne i Skinfaxe.\u00a0 Dette sidste kom dog ikke med i bogen –\u00a0 men kan ses her.<\/em><\/p>\n Fritz Haug<\/span> flyttede til Sj\u00e6lland og begyndte sin egen import af isl\u00e6nderheste, som efterh\u00e5nden blev ret omfattende. Han kastede sig ogs\u00e5 over travsport og travheste, en interesse han ogs\u00e5 tidligere havde haft. Sammen med Elisabeth\u00a0 (Beth) Perhner havde han domicil p\u00e5 \u00c6blegaarden, senere p\u00e5 Endrupgaard, ved Fredensborg.\u00a0 I 1978 chartrede de et fly, og tog alle dyr inkl. travheste, isl\u00e6ndere \u00a0samt b\u00f8rn og grej med\u00a0 til Californien, hans dr\u00f8mmeland, og etablerede sig der.<\/p>\n Anne og Lars Kruse<\/span> erhvervede en ejendom p\u00e5 Sydfyn med mark, frugtplantage, skov og strand, hvor de i mange \u00e5r drev et socialp\u00e6dagogisk opholdssted for unge med\u00a0 problemer af forskellig karakter. De medbragte isl\u00e6ndere fik f\u00f8l, og hestene var til stor gl\u00e6de for b\u00e5de beboere og g\u00e6ster. Dyreholdet blev suppleret med duer, geder, hund og kat.<\/p>\n J\u00f8rgen B\u00f8gebjerg<\/span> besk\u00e6ftigede sig ikke mere \u00a0med heste efter at han havde solgt sin part. Han havde travlt \u00a0med at drive forretning som smed og VVS installat\u00f8r i en del \u00e5r, hvorefter han blev l\u00f8nmodtager i smedebranchen. I fritiden har han blandt andet besk\u00e6ftiget sig med amat\u00f8rteater og folkemusik, ligesom museumsv\u00e6sen har\u00a0 hans store interesse, b\u00e5de som frivillig og p\u00e5 organisatorisk plan. Han har v\u00e6ret med i styrelsen for Skjern-Egvad Museum, senere efter fusion Ringk\u00f8bing-Skjern Museum,\u00a0 samt i bestyrelsen i Skjern-Egvad Museumsforening i mange \u00e5r.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Historien om \u201dSKINFAXE\u201d eller – da jeg bIev hesteejer. I begyndelsen af 1960-erne overtog min f\u00e6tter Lars Kruse og hans kone Anne Kruse g\u00e5rden N\u00f8ragergaard ved \u00d8rum S\u00f8nderlyng. G\u00e5rden, som ligger natursk\u00f8nt blev hurtigt et g\u00e6stfrit samlingssted for familie … L\u00e6s resten ![\"2017-10-02_6\"](\"https:\/\/www.solhus.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/2017-10-02_6.jpg\")
<\/a>Hestene hejses i land fra skibet.<\/p>\n<\/a>P\u00e5 vej ud af boksen – det er Lars til h\u00f8jre.<\/p>\n<\/a>Endelig kan hestene nyde friheden efter rejsen i en trang boks.<\/p>\n