De, som færdedes i Hoven i første del af sidste århundrede, op til 1960, vil huske en lille rynket mand, som kørte rundt på en gammel damecykel. Det var Thomas Kristian Hansen, kaldet Thomas List, eller “æ lille maler”. Han var maler, fotograf, folkemindesamler og ikke mindst bogsamler. Han blev født i 1868 på et husmandssted på Krageris hede, vest for Barslundgårdene,og ikke langt fra det sted hvor Ølgod, Ådum og Hoven sogne støder sammen i et trebundet skel. Han døde på alderdomshjemmet i Hoven i 1960.
Thomas List og hans liv er udførligt beskrevet i bogen “HOVEN KIRKE – historiske fortællinger” af Niels Aage Thomsen, Hoven, udkommet i 2014 på Hoven Lokalarkiv.
Her er nogle sejer, som han har indsamlet.
Det wår godt tråffen sagde manden, da hunden bed ham i træbenet
Stik æ piw ind, å gjør en fløjt a en
Ret ska wær ret, og uret ska åsse wær´et
Du er ett andt end en røw a en anden mennisk
Æ ku er sool, å æ kårl er i Hamborg
Læ wos liii betænk wos en hal´ tiim
De´ dratter fræ him, som mog fræ trætt´ stud´
Arbejd´ te han fryser, o eed te han sveder
Lig´ møj er ow de´ samm.
De´ gor i filt – som æ dreng si melmader
A vasker ett i hønlort, sagde konen, hun havde fuldt op af sæbe
Får ett nok, farr han får æ mund fuld a juer
Fo o vedd, hva æ smo bykk gir o æ traw
Så røe i æ hue, som en kok i æ røw
Sikker o æ håend, nær æ røw den klør
Den, der gør sig til lam, bliver ædt af ulven
Vidt berejst og skidt berygtet
De´ er en rask lyw, – o wær haltåwle
Enten er Fanden løs, heller osse er æ tyer for lång
En fjærpårt af ingenting
O en yw nær war æ ku blind
Det kommer sig som mule brø i warm
Fanden sto fræ mæ – er ingen band
Væk – som en skid i blæst
Hold o di anner – den her er gawn
Det tordner i Røvstrup og slå nie i Bovstrup
– Nu er det vel væk i 100 las hye
Så heller slåe en skid, så en ka sie der er lyw i dæ
Der fløw tøll tamm tanner hen øwer Tanderup kjerktoen.
De fiir wa hviid, de fiir wa gro, de fiir wa der ingen fier o.
Første vognhjul synger: A ska smøres A ska smøres
Andet vognhjul synger: A er smuur A er smuur
Tredje vognhjul synger: Hwitte? Hwitte?
Fjerde vognhjul synger: I fjuer i fjuer
Kære Jørgen
Det har været spændende at læse din blog. Selv er jeg ret interesseret i at opspore noget mere om Thomas List.
Vi har jo gået i skole sammen i Hoven, og jeg husker dig ganske tydeligt.
Det viser sig faktisk, at vi har interesseret og beskæftiget os med nogen af de samme ting. Ret morsomt.
Min mor har boet i Tarm, hvortil hun flyttede etter at min far døde. Og efter at hun døde bebor min ældste søster nu huset.
Jeg sender dig de hjerteligste hilsener.
Hvis du skulle nske at se noget om mig, kan du gå til min hjemmeside:
http://www.joergensvenstrup.dk