Om læsning

Jeg har altid holdt meget af at læse. Da jeg var dreng løb jeg på skøjter og havde andre aktiviteter om  vinteren, og om sommeren var jeg altid ude – alligevel er jeg sikker på, at jeg brugte mere tid til at læse end de fleste andre på min alder. Som lille ville jeg læse hvad der stod på alle skiltene når vi besøgte min familie i København.  Også avisens overskrifter fangede min interesse.  Jeg fik min første ABC da jeg var seks år, men da var jeg langt inde i processen med at afkode de mærkelige tegn.  Det var på den tid også rygtedes i byen at præstens søn kunne læse.  En dag kom vognmandens kone farende ud på gaden med en avis da jeg gik forbi, for at efterprøve, om jeg virkelig kunne læse.  Da jeg så kom i skole fandt jeg det temmelig kedeligt at  høre de andre  “hakke” sig igennem teksterne.  Det var dog et plaster på såret, at vinterlærerinden Valborg bad mig om at læse højt for de andre når hun en gang i mellem gjorde sig et ærinde ud af klassen. Senere i skoletiden  Til fødselsdag og til jul fik jeg gerne bøger, særlig bøger med historier af Storm P. fik jeg en del af, af min mormor og mine mostre. H.C. Andersens eventyr fik jeg også ved en lejlighed, og har været igennem de fleste.   –   På tredje årgang i skolen begyndte jeg med at låne bøger i sognebiblioteket, som ellers var for de voksne.  Det havde til huse i et skab i klasseværelset i hovedskolen, og blev bestyret af førstelæreren.  Jeg valgte een eller flere bøger, hvorefter læreren bedømte, om det var passende valg.  Jeg blev aldrig nægtet lån.